Flere tænder
Så er der endnu en tand på vej i overmunden, mor og far er stolte og jeg tager det i stiv arm. Vi øver stadig i at børste tænder, jeg syntes det er sjovt hvis jeg bare selv lige må få lov og bide lidt i børsten så går det nok. Her den 4. marts skal mor og far til tandlægen med mig, tror ikke tandlægen skal se mine tænder og undersøge mig, men de skal vist se min tandbørste og snakke med mor og far om forebyggelse af huller..
Mor skal tilbage på arbejde
Mor er gået ind i den sidste uge af hendes barsel og skal tilbage på job den 1. marts – tror hun er lidt trist men glæder sig vist også. Mor og jeg har haft en skøn tid, vi har virkelig hygget os og lært hinaden at kende. Far overtager så og har barsel i 10 uger, hvor han blandt andet skal tilvænne mig til vuggestue, hvor jeg skal starte den 16. april i “Tranely” – det bliver spændende.
Jeg er en bisse
I øjeblikket kravler jeg – mor og far siger, at jeg er en bisse, jeg er nemlig alle vegne og piller jo selvfølgelig ved alt det jeg ikke må – jeg er jo ikke anderledes end andre børn
Det var vist bare en lille update